Første visionssejlads

Email fra MAA arkitekt Kristian Hansen og leder af Center for Maritim Arkitektur.

Havneforeningen var repræsenteret ved den første visionssejlads med Lilla Dan d. 25/6 2018 sammen med 25 andre deltagere fra frivillige organisationer omkring Svendborg Havn.

Borgmester Bo Hansen og viceborgmester Lars Erik Horneman deltog også, frivilligt 🙂

Kære Deltagere

I forbindelse med vores visionssejlads med Lilla Dan d. 25/6 (vedr. Maritimt Centers status og fremtid)…

Der er kommet en ny mand på posten. Jay er ude af vagten. Elegant har det ikke været håndteret. Hvad fremtiden bringer i den sammenhæng – det må tiden vise.

Siden alt dette har jeg personligt haft den fornøjelse af sejle endnu en “visionssejlads” i det sydfynske – en 10 dage lang ekspedition med 35 arkitektstuderende fra 16 nationer, ombord på skonnerten ARON og coasteren SAMKA.

Deres perspektiver bla. på vores maritime kulturarv og deres evne til at gennemskue de glittede magasiner og finde ind til de væsentlige værdier var intet mindre end fantastisk.

Det var netop de projekter der foregår med øjenhøjdeprincippet og medejerskabsfølelsen (dvs. de frivillige foreninger) som drivkraft der tiltrak sig deres interesse.

Og så var det øhavet i sig selv. Dets skønhed og det at bevæge sig i det – ikke blot med en færge – men med et skib der sejler frit mellem øerne.

Netop udefrakommende perspektiver på vores sted og kulturarv er anledningen til denne mail.

Ikke bedrevidende ideer, men vores værdier og potentialer i nye vinkler.

Jeg har besluttet at arrangere en række “usædvanligt maritime aftener” i mit værksted hvor jeg invitere udefrakommende musemusledere, søfolk, digtere osv. forbi.

Og den første er, med lidt kort varsel, på

Tirsdag, d. 23. okt. kl. 19. Frederiksø 18 c. 2. sal

Aftenens “foredragsholder” er forfatteren Peder Frederik Jensen – han er udlært bådebygger fra Kalundborg og forfatter fra forfatterskolen i København. Han har skrevet en række bøger, men en af dem om hans læretid og det er med det afsæt han taler i Svendborg på Tirsdag. Efter foredraget er der debat.

Og i vores værkstedcafe kan I forsyne jer med kaffe, kage og forfriskninger.

Jeg håber I har lyst til at komme forbi – giv gerne en melding.

mvh

Kristian

Vi opfordrer til at støtte op om dette nye initiativ – nye perspektiver og debat.

Dette indlæg blev udgivet i Forside. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *